DAG FEM - CykelHJUL



Rensfluer


Eftersom det var den fjerde i går må det være den femte dag i nonnijulen i dag, og den femte er den dag hvor nonnijulens spilopper sætter fuldt gevir på. Ja, det er rensfluernes dag. De er omtrent på størrelse med en stor appelsin, har krop som en flue, flueben med hove, og hovedet er som et rensdyr med stort gevir og en meget stor, meget rød lysende næse.

Når de bliver forstyrret af kælkunernes susen og snesjasken forlader disse flabede nonnidyr deres gemmesteder på jagt efter bytte. Ikke for at spise, selvfølgelig, nej, de er på udkig efter deres gamle venner, nissespandene. Og hvad er så en nissespand? Ja det må du vente med at finde ud af til den syvende dag. Jeg kan dog fortælle dig, at nissespandene har meget skarpe, spidse nissehuer, som de er meget stolte af, nemlig. Faktisk elsker de deres huer så meget, at hvis de mister dem eller får dem stjålet, vil de gennemsøge hele Nonnisense for at få dem tilbage.

Og rensfluerne synes ikke der er noget sjovere end at se nissespandene styrte rundt hid og did, rundt og rundt, mens de prøver at få deres huer tilbage. Derfor flyver de hvert år til det sted, hvor nissespandene bor - og som kun de og nissespandene kender - og snupper alle huerne. Der skal tre rensfluer til at bære en hat og uanset hvilke planer, nissespandene lægger for at stoppe de slyngelagtige rensfluer, slipper rensfluerne altid af sted med det.

Nu spørger du måske hvad de så gør med alle disse spidsenissehuer. Ja, altså, det ville være at sladre… og det ved du, jeg gør. Ja, jeg vil fortælle dig præcis hvad de gør med spidsenissehuerne... i morgen.




 

 



Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt



© 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved.